Isam B.

Forandringsprisen for 2024 tildeles den talentfulde sanger og samfundsdebattør Isam Bachiri, bedre kendt som Isam B., hvis anerkendelse særligt er betonet af hans enorme engagement og utrættelige indsats for at rette opmærksomheden mod og forsvare den nødlidende civilbefolkning under den tragiske humanitære krise i Gaza, der er kendetegnet ved folkedrab, umenneskelige forhold, udsultning og et alarmerende højt dødstal, inklusiv tusindvis af børn. I denne sammenhæng har Isam B. været en førende stemme i den offentlige debat, hvor han har kritiseret den politiske og samfundsmæssige tavshed samt Danmarks indirekte involvering i konflikten gennem våbenhandel med Israel.

2024

Afspil video

2023

Afspil video

IMRAN RASHID

IChanges Forandringspris 2023 går til læge og forfatter Imran Rashid, som i mange år har arbejdet for at udfordre den traditionelle opfattelse af sundhed og livsstil gennem sine bøger og foredrag. Rashids tilgang er holistisk og inkluderer mental sundhed, trivsel og livsglæde. I en tid, hvor mange føler sig overvældet af de udfordringer, vi står over for som samfund, er Rashids arbejde med at formidle viden og inspiration til en sundere og mere meningsfuld livsstil mere relevant end nogensinde.

DINA HASHEM, CECILIE HJARSEN OG MELISA TAS - BESKYT MINORITETER

IChanges Forandringspris 2022 går til Beskyt Minoriteter, et tværfagligt projekt, der udsprang som reaktion på og modsvar til hele måden hvorpå hadforbrydelser blev italesat og handlet på i Danmark, særligt når de gjaldt udsatte minoriteter. Adskillige undersøgelser, heriblandt Rigspolitiets Årsrapport, viser, at hadforbrydelser begået mod minoriteter desværre er en stigende tendens i dagens Danmark.

2022

Afspil video

2021

Afspil video

MORTEN SODEMANN

IChanges Forandringspris går i 2021 til professor og overlæge Morten Sodemann for sit pionerarbejde indenfor indvandrermedicin og sårbare patientgrupper. Gennem de sidste 30 år har Morten Sodemann beskæftiget sig med global sundhed og ulighed i sundhedsvæsenet. Som speciallæge i infektionsmedicin har han tidligere arbejdet med sundhedsforskning i en række afrikanske lande med fokus på de grundlæggende vilkår i ressourcefattige lande og årsager til migration.

FATIMA ALZAHRA´A ALATRAKTCHI

IChanges Forandringspris 2020 går til forskeren og iværksætteren Fatima AlZahra’a Alatraktchi, som med sin nye forskning kan redde mange menneskeliv. Den 30-årige Fatima er civilingeniør og PHD i nanoteknologi og molekylærbiologi, hvor hun bruger en del af sin tid på forskningen i problematiske bakterier – en rejse, der allerede startede med bachelorprojektet. IChanges forandringspris går til Fatima, da hun, ud over potentielt at kunne redde mange menneskeliv over hele verden, også er et inspirerende eksempel på, at det kan betale sig at drømme stort og arbejde målrettet for at opnå drømmen.

2020

Afspil video